Lokalplanen

Nedenstående er medtaget med tilladelse fra Albertslund Kommunes Tekniske Forvaltning, som dog ikke kan gøres ansvarlig for eventuelle trykfejl. Nedenstående er tænkt som et opslagsværk for borgerne i Risby og har således ingen juridisk værdi. Albertslund Kommune skal altid inddrages i sager der vedrører forhold i lokalplanen. 

INDLEDNING

På grundlag af kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975 har Albertslund kommunalbestyrelse den 12. juni 1984 endeligt vedtaget lokalplan nr. 24.1 for Risby landsby.  

LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD

Lokalplanområdet, som er vist på ovenstående kort, er en mindre landzonelandsby bestående af bebyggelse af forskelligartet alder og karakter. Lokalplanens hovedformål er at bevare og styrke det eksisterende landsbymiljø i Risby.

Selvom bebyggelsen er af ret uensartet præg og kvalitet, med kun enkelte huse med en vis bevaringsværdi i sig selv, har Risby som helhed en række miljømæssige kvaliteter, som det er værd af fastholde og forstærke.

Med anlæggelsen af Vestskoven er Risbys oprindelige landbrugsmæssige grundlag forsvundet. Gennem de sidste 10 - 20 år er sket en vis befolkningsmæssig udskiftning, ligesom der er sket en gradvis ændring af bygningsanvendelsen, således at Risby i dag primært fungerer som boligområde.

I fremtiden kan forventes en fortsættelse af denne forandringsproces. Samtidig betyder den attraktive beliggenhed midt i Vestskoven, at Risby med tiden vil blive et eftertragtet sted at bo. I forbindelse med kommende ejendomsovertagelser, vil de nye ejere i mange tilfælde ønske at gennemføre modernisering og ombygning af bygningerne. 

Det er lokalplanens formål at sikre, at sådanne ændringer af bygningernes anvendelse og udseende kommer til at foregå på en hensigtsmæssig og nænsom måde, der respekterer hensynet til landsbymiljøets særlige karakter.

Risby er i dag præget af en blanding af bolig- og erhvervsformål. Selvom erhvervsetagearealet er næsten dobbelt så stort som boligetagearealet, anvendes størsteparten af ejendommene til beboelsesformål. Risby må derfor betegnes som et overvejende boligområde med et vist islæt af erhverv. Det er lokalplanens formål at opretholde landsbyens funktionsblandede præg.

Lokalplanen fastlægger således områdets anvendelse til boligformål med mulighed for indpasning af visse erhvervstyper, der ikke er til gene for omgivelserne. Derudover giver lokalplanen mulighed for at indplacere eventuelle institutioner for yngre og ældre.

Det store ubebyggede areal i landsbymidten er en del af den oprindelige landsbyforte, d.v.s. landsbyens centrale fællesplads. Lokalplanen bestemmer, at den del af arealet, der i dag anvendes til dyrkningsformål og dyrefolde, udlægges til offentlige formål - landsbygrønning.

Lokalplanen bestemmer endvidere, at der ikke må foretages yderligere udstykninger. Det er således lokalplanens hensigt at fastholde de stærkt varierende grundstørrelser som et karakteristisk træk ved landsbyen. Lokalplanen åbner dog mulighed for, at der kan opføres et enkelt nyt beboelseshus på den i dag ubebyggede parcel, Risbystræde 1

Alle landsbyens huse er opført i 1-1½ etage, og hovedparten af husene, især de ældre huse, er opført som længehuse med højt saddeltag. Husene ligger placeret forskelligt på grundene, men karakteristisk ligger hovedparten af de ældre huse placeret mod landsbygaden.

Lokalplanen bestemmer, at eventuelle, nye huse skal opføres i 1½ etage og udformes som længehuse samt gives en placering, som er i overensstemmelse med landsbykaraktereren for området.

Den eksisterende bebyggelse har i de fleste tilfælde pudsede eller vandskurede og kalkede eller malede facader. Tagdækningen består af strå, tagsten, bølgeeternit og skiffer. Lokalplanen bestemmer derfor, at der på udvendige bygningssteder skal anvendes bestemte materialer og farver, der er i overensstemmelse med stedets tradition.

I Risby findes mange bevaringsværdige beplantninger både i form af klippede hække, fritvoksende hegn, markante fuldkronede træer og stynede træer. Endvidere alléer og karakteristiske indgangstræer. Disse beplantninger udgør vigtige elementer for miljøets helhedsvirkning. Lokalplanen bestemmer derfor, at større beplantninger ikke må fjernes eller ændres væsentligt uden kommunalbestyrelsens tilladelse.

Ledøjevejs funktion som gennemfartsvej udgør et væsentligt trafiksikkerhedsmæssigt problem. Lokalplanen har derfor til formål at sikre, at der på Ledøjevej kan etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger efter færdselslovens § 40 på strækningen gennem Risby. Lokalplanen bestemmer ligeledes, at foranstaltningerne skal udformes på en måde, der er tilpasset landsbymiljøet. 

Lokalplanen bestemmer også, at der kan anlægges et mindre stianlæg syd om gadekæret, så der skabes stimæssig forbindelse fra skovvejen Hedeengvej til Risbystræde.

For nærmere oplysninger om de eksisterende forhold i landsbyen med hensyn til bebyggelse, beplantning m.v. henvises til "Registrant og bevaringsvejledlning for Risby landsby", Albertslund kommune 1983.

LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING

Tilbage til top

Kommuneplanen

Kommunalbestyrelsen kan selv vedtage og administrere lokalplaner, når disse er i overensstemmelse med en vedtaget kommuneplan. Nærværende lokalplanforslag er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for lokalplanlægningen i Risby, på nær efterfølgende ændring.

Kommuneplan 1980 -1992 for Albertslund kommune opstiller en række rammebestemmelser for indholdet i lokalplanlægningen i de enkelte dele af kommunen.

For enkeltområde B18 (eksisterende boligområde - Risby landsby) gælder ifølge kommuneplanen følgende rammer for indholdet i lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for enkeltområder, skal sikre,

  • at enkeltområdets anvendelse fastlægges til boligformål, og at der samtidig gives mulighed for etablering af institutioner og klubber, butikker og kollektive anlæg til brug for enkeltområder, andre beboerorienterede funktioner samt andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i enkeltområder uden genevirkninger i forhold til omgivelserne,

  • at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom inden for enkeltområder ikke overstiger 25%, og at bebyggelsen opføres som åben, lav boligbebyggelse,

  • at bebyggelsen ikke opføres i mere end een etage med udnyttelig tagetage, og at bygningshøjden intetsteds overstiger 8,5 m fra omgivende terræn,

  • at al nybygning, ombygning og ændring af eksisterende bebyggelse skal udføres således, at bebyggelsen harmonerer med enkeltområdets landsbykarakter,

  • at enkeltområdets landzonestatus ikke ændres,

  • at særligt bymiljø og enkeltbebyggelser bevares,

  • at hele enkeltområder planlægges under eet.

Lokalplanen forudsætter at kommuneplanens rammebestemmelser ændres med hensyn til pkt. b for så vidt at bebyggelsesprocenterne inden for lokalplanens delområde B1 og delområde fastsættes til henholdsvis højst 40% og højst 30%.

For lokalplanens delområder B2 og B3 fastsættes bebyggelsesprocenten til højst 25% i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser.

Den nævnte udvidelse af bebyggelsesprocenten for delområderne B1 og E indebærer at kommunalbestyrelsen skal udarbejde et ændringsforslag eller tillæg til kommuneplanen.

Kommunalbestyrelsen kan nemlig ikke endeligt vedtage en lokalplan, som indeholder bestemmelser ud over de i kommuneplanen fastsatte. Efter reglerne i kommuneplanloven skal et ændringsforslag til kommuneplanen være fremlagt i mindst 4 måneder, førend kommunalbestyrelsen i givet fald kan vedtage ændringsforslaget endeligt.

Ændringsforslaget benævnes Tillæg nr. 3 til kommuneplanen. Lokalplanen kan i givet fald ikke vedtages endeligt, førend ændringsforslaget er endeligt godkendt og vedtaget. i praksis kan dette foregå samtidigt.

Trafikplanlægning

Kommunen har gennemfart et trafikplanarbejde for hele kommunen. I trafikplanen indgår en række mere detaljerede forslag til trafiksanerende foranstaltninger i de enkelte lokalområder. For Risby foreslår trafikplanen, at fordelingsvejen Ledøjevej nedklassificeres til fordelingsvej med særlig status ved omdannelse til modificeret stillevej efter færdselslovens § 40 på strækningen gennem landsbyen, med henblik på at den gennemkørende trafik i højere grad afvikles på lokalområdets betingelser.

De i trafikplanen foreslåede indgreb består dels af en tydelig markering af indkørslerne til landsbyen ved indsnævring af kørebanen dels af fortovsudvidelser, f.eks. ved fremskudte hushjørner eller parvise udsparinger i kørebanen

Lokalplanen er i overensstemmelse med trafikplanen, idet lokalplanen bestemmer, at der kan etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger på Ledøjevej.

Ifølge kommunens vej- og stiplanlægning påregnes Hedeengvej nedlagt som offentlig kommunevej og overtaget til skovvej og sti. Lokalplanen er i overensstemmelse med disse forudsætninger. 

Lokalplanen foreslår således, at der skabes stimæssig forbindelse mellem skovvejen Hedeengvej og Risbystræde via en § 40 sikret sti krydsning over Ledøjevej og videre ad et nyt stianlæg syd om gadekæret.

Spildevandsplanlægning

Ifølge kommunens spildevandsplan skal Risby tilsluttes kommunens spildevandssystem. En hovedledning for spildevand er allerede ført næsten helt frem til landsbyen. Tilslutningen til spildevandssystemet forudsætter en omlægning og renovering af landsbyens interne kloakledningsnet.

Det har hidtil været forudsat, at kloakeringen skulle gennemføres i 1982 - 1983. Men på grund af indsigelser mod projektet, er gennemførelsen blevet udskudt, indtil Hovedstadsrådet og eventuelt senere miljøankenævnet har truffet endelig afgørelse i sagen.

By- og landzoneloven

Risby er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. Hidtil har al udstykning, ændring af anvendelsen og nybygning over et vist omfang skullet forelægges Hovedstadsrådet til godkendelse i henhold til lov om by- og landzoner.

Ved endelig vedtagelse af lokalplanen overgår zonelovskompetencen i medfør af by- og landzonelovens § 9 til kommunalbestyrelsen, så det for fremtiden alene er kommunalbestyrelsen, der på grundlag af lokalplanen tager stilling til f.eks. byggeansøgninger.

Naturfredningsloven

Risby er på alle sider omgivet af Vestskoven, og hele lokalplanområdet er beliggende inden for 300 m fra skovgrænsen.

Naturfredningslovens § 47 om skovbyggelinier finder derfor anvendelse, og byggesager og lignende skal normalt forelægges fredningsnævnet til godkendelse, jfr. lokalplanforslaget § 12.

Kommunen vil i forbindelse med lokalplanforslagets offentlige fremlæggelse dog undersøge mulighederne for en ophævelse af skovbyggelinien indenfor lokalplanområdet, idet byggeliniebestemmelsen ikke findes fornøden at håndhæve i landsbyen efter lokalplanens endelige vedtagelse.

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

Tilbage til top

Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge kommuneplanlovens § 31 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen.

Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af et område, der søges skabt eller opretholdt ved lokalplanen.

Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Området benævnt område i lokalplanen udlægges til offentlige formål - landsbygrønning. Det betyder, at lodsejerne inden for området efter kommuneplanlovens § 32 under visse forudsætninger kan kræve ejendommene overtaget af kommunen mod erstatning.

I henhold til § 34 i kommuneplanloven kan der foretages ekspropriation af private ejendomme eller rettigheder over ejendommes når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen. Dette kan f.eks. komme på tale i forbindelse med gennemførelsen af nye vej- og stianlæg.

Lokalplanen indeholder i § 9 en bestemmelse om, at bebyggelse inden for lokalplanområdet ikke må nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Hvis en sådan tilladelse nægtes af bevaringshensyn, kan ejeren efter kommuneplanlovens § 33 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning.

Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af lokalplanen.

Andre private servitutter kan eksproprieres, når det er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen.

ALBERTSLUND KOMMUNE - LOKALPLAN NR. 24.1

Lokalplan nr. 24.1 for Risby landsby.

I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

LOKALPLANENS FORMAL

Lokalplanen har til formål at bevare det eksisterende landsbymiljø ved,

  • at sikre områdets anvendelse til boligformål, erhvervsformål og offentlige formål,

  • at ny bebyggelse i området får en placering, udformning og et materialevalg, som er i overensstemmelse med det stedlige byggeri, eller at ny bebyggelse på anden måde ved sin arkitektoniske udformning og indpasning kan medvirke til at bevare karakteren af det eksisterende miljø,

  • at eksisterende karakteristisk bebyggelse bevares

  • at al nybygning samt ændring af eksisterende bebyggelse udføres på en måde, der er i overensstemmelse med områdets landsbykarakter,

  • at karakteristiske træer og hegn bevares.

Desuden er det lokalplanens formål, at give mulighed for etablering af hastigheds dæmpende foranstaltninger efter færdselslovens § 40 på Ledøjevej på strækningen gennem Risby, samt at fastlægge nyt stianlæg i landsbyen

LOKALPLANENS AFGRÆNSNING

Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag nr. 1, og omfatter følgende matr.nr.

2 e, 2 f , 3 a,  3 e, 3 i, 4 d,  5 a, 5 c, 5 d,   5 e, 5 h, 5 m, 5 o,   10 a, 11 a,  14 a, 14 f, 15 b,   15 d, 16 a, 16 b, 18   c, 18 d, 19  b, 20 a, 21 b, 22, 23 b, 23 c, 24   b, 24 c, 25  a, 26 a, 29 a, 29 b, 29 c, 29 d, 29   e, 30 a, 31  a, 31 b, 32 a, 32 c, 33 b, 34, 36 og 37, Risby By, Herstedvester.

Lokalplanens område opdeles i delområderne AB1B2 og B3 samt E, som vist på kortbilag nr. 1.

Lokalplanområdets zonestatus forbliver uændret landzone.

OMRÅDETS ANVENDELSE

Område A - offentlige formål

Område A udlægges til offentlige formål landsbygrønning og gadekær.

Området friholdes for bebyggelse. Dog må der opføres de for områdets drift nødvendige bygninger og anlæg, samt bygninger og anlæg til brug for områdets beboere.

Område B - boligformål

Område B1 og B2 må kun anvendes til boligformål. Der må kun opføres åben, lav boligbebyggelse med landsbykarakter.

Inden for område B1 og B2 må der på hver ejendom kun opføres eller indrettes een bolig. 1)

Inden for område B2 kan kommunalbestyrelsen tillade, at der på ejendommene drives en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder, såsom mindre butiks-, håndværks- og anden erhvervsvirksomhed, der ikke kræver særlig erhvervsbebyggelse, lagerplads eller andre arrangementer, som efter kommunalbestyrelsens skøn strider mod den tilsigtede landsbykarakter for området, samt under forudsætning af,

  • at virksomheden drives af den, der bebor den pågældende ejendom,

  • at virksomheden efter kommunalbestyrelsens skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres, herunder ved skiltning eller lignende, og områdets karakter af boligområde ikke brydes,

  • at virksomheden ikke medfører ulempe for de omboende,

  • at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom.

Fodnote 1: opmærksomheden henledes på, at kommunalbestyrelsen på visse vilkår kan meddele tilladelse til, at en ejendom benyttes af flere husstande, bl.a. under forudsætning af, at ejendommen fortsat fremtræder som een enhed. Ejendommene må i øvrigt ikke benyttes til nogen form for erhvervsvirksomhed.

Område B3 må kun anvendes til boligformål samt hertil knyttet erhvervsvirksomhed, såsom liberalt erhverv, lettere håndværks- og værkstedsvirksomhed med tilhørende mindre udsalgs- og/ eller forretningsvirksomhed, mindre kennel- og stutterivirksomhed, mindre restaurationsvirksomhed eller anden virksomhed, som efter kommunalbestyrelsens skøn hører hjemme i området, eller som i særlig grad udnytter og er afhængig af beliggenheden ved det omliggende skovområde, når virksomheden kan indpasses på ejendommen uden væsentlige genevirkninger i forhold til omgivelserne, og når virksomhedens indehaver, bestyrer eller lignende samtidig bebor ejendommen. 2)

Bebyggelsen må kun bestå af bygninger med karakter af landbrugsgårde.

Inden for område B3 kan kommunalbestyrelsen tillade, at der opføres eller indrettes bebyggelse til formål, som er fælles for områdets beboere - såsom institutioner, klubber og lignende.

Inden for område B3 må kun opføres eller indrettes een bolig på hver ejendom. 3)

Område E - erhvervsformål

Område E må kun anvendes til erhvervsformål.

Der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til eller udøves erhvervsvirksomhed, som følgende:

Film- og TV-studie, håndværks- og værkstedsvirksomhed med tilhørende mindre forretningsvirksomhed, når virksomheden kan indpasses på ejendommen uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.

Fodnote 2: Opmærksomheden henledes på, at anvendelsesbestemmelsen tager sigte på mindre erhvervsvirksomhed, som ifølge sit omfang og sin karakter ikke kræver eller som umiddelbart kan opfylde eventuelle miljøkrav stillet i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Fodnote 3: Opmærksomheden henledes på, at kommunalbestyrelsen på visse vilkår kan meddele tilladelse til, at en ejendom benyttes af flere husstande, til ejerlejligheder og lignende, blandt andet under forudsætning af, at ejendommen fortsat fremtræder som een enhed.

Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der inden for område E opføres eller indrettes een bolig, når denne anvendes som bolig for indehaver, bestyrer, portner eller lignende med tilsvarende tilknytning til virksomheden.

Indenfor lokalplanområdet kan opføres transformerstationer til områdets forsyning, når disse opføres som "kompaktstationer" med placering efter nærmere aftale mellem NESA og kommunalbestyrelsen. 4)

Fodnote 4: Kommunalbestyrelsen ønsker at tilkendegive, at man vil høre grundejerforeningen for området, forinden der opføres eventuelt transformerstationer inden for lokalplanområdet.

UDSTYKNINGER

Yderligere udstykning inden for lokalplanområdet må ikke finde sted. Dog kan kommunalbestyrelsen tillade skelreguleringer samt udstykninger, som bringer de matrikulære forhold i overensstemmelse med arealanvendelsen.

VEJ - OG STI FORHOLD

Der udlægges areal til stien a-b med en beliggenhed i princippet som vist på kortbilag nr. 1.

På offentlig kommunevej nr. 52, Ledøjevej kan etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger efter færdselslovens § 40 efter en af kommunalbestyrelsen nærmere godkendt plan.

Øvrige eksisterende veje indenfor lokalplanområdet opretholdes med deres nuværende forløb og udformning, bortset fra Hedeengvej, som forudsættes nedlagt og omdannet til skovvej /- sti.

LEDNINGSANLÆG

Bortset fra el-ledninger til vejbelysning på de offentlige kommunaleveje nr. 52, Ledøjevej og nr. 14, Risbystræde, må el-ledninger ikke fremføres som luftledninger, men alene udføres som jordkabler.

BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING

Område A - offentlige formål

Indenfor område A må kun opføres bebyggelse, der tjener de under § 3.1 og 3.2 nævnte formål. Bebyggelsen må ikke overstige 100 m2 og må ikke ved sin placering eller sit udseende være til gene for omgivelserne, og skal i øvrigt være tilpasset den tilsigtede landsbykarakter inden for lokalplanområdet.

Område B - boligformål

Indenfor område B1 må bebyggelsesprocenten ikke overstige 40% for hver enkelt ejendom. Inden for område B2 og B3 må bebyggelsesprocenten ikke overstige 25% for hver enkelt ejendom.

Inden for område B må alt nybyggeri samt om- og tilbygninger kun finde sted med placering samt i et omfang og med en udformning, som er tilpasset den eksisterende landsbybebyggelse og den tilsigtede landsbykarakter for lokalplanområdet.

 ejendommen matr. nr. 37 og 29 a inden for område B2 må der alene opføres bebyggelse på den del af ejendommen, som udgøres af matr. nr. 37.

Beboelsesbygninger må ikke opføres i mere end een etage med udnyttelig tagetage, og bygningshøjden må intetsteds overstige 8,5 m.

Beboelsesbygninger kan udføres med kælder. Der må ikke indrettes garage i eventuel kælder.

Beboelsesbygninger må kun opføres som længehuse. Husdybden må højst være 7,2 m, og længden skal mindst være 1,5 x husdybden. Overkanten af stuegulv må højst ligge 30 cm over terræn målt i facadens midtpunkt, og facadehøjden må ikke overstige 3 m målt fra lavest planerede terræn i bygningens facade til skæring mellem yderside af facade og tagfladens overside.

Tage skal udformes som symmetriske saddeltage med hældning på 45 - 50o målt i forhold til vandret plan. Tagryggen skal være i husets længderetning.

Udhuse, transformerstationer og lignende småbygninger på under 20 m2 samt garager og carporte på under 35 m2 kan udføres med andre ydre mål og former end de ovenfor angivne, såfremt facadehøjden ikke overstiger 3 m fra terræn. Placering og udformning af sådanne småbygninger skal godkendes af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. 5)

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade at bygninger til værksteds-, atelier- og lignende erhvervsformål udføres med andre ydre mål og former end de ovenfor angivne.

Terrasseoverdækninger må kun udføres, når det ikke virker skæmmende i bybilledet. Placering omfang og udformning af terrasseoverdækninger skal godkendes af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde.

Inden for område B kan kommunalbestyrelsen tillade fravigelser fra byggelovens bestemmelser om bebyggelsens afstand til nabo- og vejskel.

Område E - erhvervsformål

Inden for område E må bebyggelsesprocenten ikke overstige 30%.

Al nybygning samt om- og tilbygning må kun finde sted med placering, omfang og udformning, som er i overensstemmelse med den for ejendommen gældende, tinglyste bebyggelsesplan. 6)

Fodnote 5: Opmærksomheden henledes på, at bestemmelsen også omfatter sådanne småbygninger med en grundflade på højst 10 m2, der ifølge Bygningsreglement 1982, kap. 13.4, kan opføres uden byggetilladelse.

Fodnote 6: Bebyggelsesplan ifølge byggeservitut lyst den 8. januar 1976.

BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN

Inden for lokalplanområdet må al nybygning, om- og tilbygning samt ændring af eksisterende bygningers ydre fremtræden i øvrigt kun finde sted med konstruktioner, materialer og farvesætning, som er i harmoni med den tilsigtede landsbykarakter samt med den pågældende bygnings særlige karakter, og som efter kommunalbestyrelsens skøn ikke virker skæmmende.

Ydervægge, herunder bygningsgavle, må kun opføres som teglstensmur. Facademure, herunder hegnsmure, skal fremtræde med pudsede eller vandskurede overflader og skal kalkes eller males i farverne hvid, gul, lys okker, bornholmsk eller italiensk rød. Sokler skal være sorte.

Udhuse, garager, carporte og lignende småbygninger kan udføres med ydervægge af andre materialer for eksempel træbeklædning.

Udvendig træbeklædning, herunder bræddegavle og trempelvægge, må kun behandles med farverne sort, brun, svensk rød, okker, grøn umbra, mørk grøn samt mørk og lys blå.

Vinduer og døre skal fremtræde som "huller i mur". Vinduer skal være sidehængte og kan udføres som een-, to- eller firrammede vinduer, eventuelt med vandrette sprosser.

Vinduer, døre og porte må i øvrigt kun udføres med udformning og materialer, som er i harmoni med den pågældende bygnings karakter og med den tilsigtede landsbykarakter i øvrigt.

Vinduer og døre må kun males i farverne hvid, brun, svensk rød, mørk eller lys blå, almueblå, mørk kromgrøn samt vogngrøn.

Til tagbeklædning må kun anvendes strå, røde og gule tagsten, skiffer, grå eller sorte bølgeeternitplader med mat overflade, samt sorttjæret tagpap, eventuelt på trekantslister.

Til terrasseoverdækninger og carporte kan dog anvendes klare tagplader. I øvrigt må ikke anvendes klare og reflekterende tagmaterialer.

Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade opsætning af mindre solfangere, når det efter kommunalbestyrelsens skøn ikke virker skæmmende i forhold til omgivelserne.

Tage skal være uden udhæng i gavle og facader. Stråtage kan dog udføres med udhæng på højst 30 cm i facade og højst 15 cm i gavl. Stråtage med afvalmning skal dog have samme udhæng i afvalmningen som i facaden, det vil sige højst 30 cm.

Tagrender må ikke indbygges, men skal udføres synligt som traditionelle hængerender.

Det er ikke tilladt at etablere gavlbalkoner og altaner. Dog kan kommunalbestyrelsen tillade, at der i gavlpartier isættes en fransk altandør, når det efter kommunalbestyrelsens skøn ikke virker skæmmende i forhold til bybilledet.

Tagkviste og ovenlys må kun udføres med placering og udformning, som efter kommunalbestyrelsens skøn er i harmoni med den pågældende bygning og den tilsigtede landsbykarakter for området. Større tagkviste og ovenlys er ikke tilladt.

Skorstene må kun udføres som traditionelle murede skorstene. Skorstene skal fremtræde med overfladebehandling og farvesætning svarende til bygningsfacaderne.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at skorstene udføres som stålrørsskorstene i matsort farve.

Skiltning og reklamering må kun finde sted med kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

Større antennemaster og anlæg på de enkelte ejendomme må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens særlige tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

BEVARING AF BEBYGGELSE

Eksisterende bebyggelse inden for lokalplanområdet må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, med mindre kommunalbestyrelsen giver tilladelse hertil.

UBEBYGGEDE AREALER

Inden for område A skal al nyplantning m.m. ske efter en af kommunalbestyrelsen nærmere godkendt, samlet beplantningsplan.

Ubebyggede arealer på de enkelte ejendomme inden for område B og E må kun anvendes til gårdsplads og have.

Eksisterende beplantning af større træer, trægrupper og hegn må ikke fjernes eller beskæres væsentligt uden kommunalbestyrelsens særlige tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Ved fjernelse af større træer og hegn må i almindelighed påregnes foretaget genplantning.

Nye hegn både i naboskel og vejskel må kun være levende hegn, og kan enten fremtræde fritvoksende eller klippet som hæk. Hegn mod vej kan desuden udføres som traditionelle stakitter af lodrette staver med en højde på højst 1,2 m.

Hegn mellem Vestskoven og landsbyen kan endvidere udføres som stengærder eller dyrehegn i tråd i en højde op til 1,2 m, skjult i beplantning.

Ændring af eksisterende landskabstræk, herunder større terrænreguleringer må ikke finde sted uden kommunalbestyrelsens godkendelse.

Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende.

Inden for område B1 må udendørs oplag ikke finde sted. Inden for områderne B2 og B3 må oplag kun finde sted efter kommunalbestyrelsens tilladelse, og når det ikke virker skæmmende eller i øvrigt giver anledning til gener i forhold til omgivelserne.

Inden for område B må der ikke indrettes større parkeringspladser på de enkelte ejendomme uden kommunalbestyrelsens særlige tilladelse.

TILLADELSE FRA ANDRE MYNDIGHEDER

Uanset foranstående bestemmelser må der ikke uden fredningsnævnets tilladelse opføres bygninger og lignende på de til Vestskoven grænsende ejendomme inden for en afstand af 2,50 m til skovskellet. 7)

Ejendomme, som i matriklen står noteret med landbrugspligt, må ikke tages i brug til andre formål, førend pligten er ophævet af landbrugsministeriet.

SERVITUTTER

Enhver gældende servitutbestemmelse, som strider imod nærværende lokalplans bestemmelser, bortfalder ved endelig vedtagelse af lokalplanen.

VEDTAGELSESPÅTEGNING

I henhold til § 27 i lov om kommunalplanlægning vedtages foranstående lokalplan endeligt.

 

Fodnote 7: Med skrivelse af 6. juni 1984 har Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen meddelt, at naturfredningslovens skovbyggelinie er flyttet til 2,50 m fra skellet til skoven.